I First-8 er vi stolte af, at alle vores førstehjælpsinstruktører er ligeså passioneret omkring førstehjælp, som vi selv er. På den måde er vi sikret en spændende og inspirerende undervisning på vores kurser. Her kan du møde Steen Ryom Enggaard – læs hans fortælling om sin baggrund og sin erfaring med førstehjælp.

Steen Ryom Enggaard

Jeg hedder Steen Ryom Enggaard, jeg er 24 år og kommer fra Jylland.

Til daglig læser jeg Erhvervsøkonomi og Psykologi på CBS og arbejder som Sergent af Reserven ved siden af studiet.
Til dagligt bor jeg med min kæreste Camilla, og når studiet ikke kalder så bruger jeg fritiden på mine venner og familie.

Førstehjælpserfaring:

Som 18-årig blev jeg Livredder i den lokale svømmehal. Siden da har jeg beskæftiget mig med førstehjælp og haft det som en del af min ‘værktøjskasse‘. Gennem forsvaret er førstehjælp blevet til noget, jeg underviser soldater i, og en værktøjskasse jeg deler ud af.

Hvorfor er førstehjælp vigtigt for mig?

Førstehjælp er for mig enormt vigtigt. Det giver mig en tryghed og en ro, at jeg ved, hvad jeg skal gøre, hvis ulykken sker. Det motivere mig at give min viden og erfaring videre til så mange mennesker som muligt – så vi kan være mere trygge i vores hverdag og ved hinanden på arbejdspladsen, skolen osv.