Specielt faget førstehjælp, brænder jeg for at undervise og da jeg blev tilbudt at blive en del af First-8’s instruktørteam, så jeg det yderst spændende, at indtræde sammen med mine tidligere og nuværende kollegaer i forsvaret.

Jeg valgte tidligt i min karriere, at tage kurser i førstehjælp, da jeg vurderede at jeg kunne bruge den færdighed til at råde og vejlede mine elever, såvel som familie og venner, og kunne tage initiativ såfremt uheldet skulle være ude.

Jeg kan godt lide at undervise og sætte mine præg hos elever i forsvaret. Det indebærer både at undervise Den Kongelige Livgardes værnepligtige i grundlæggende militær uddannelse og nu hvor jeg underviser officerselever på Hærens Sergentskole. Jeg finder mit job tilfredsstillende og motiverende, når jeg kan følge med i udviklingsprocessen hos mine elever.

Jeg hedder Nikolaj Agerlin. Jeg er oversergent i Den Kongelige Livgarde og gør midlertidig tjeneste som lærer ved Hærens Sergentskole i Varde.