Hjertestarterdagen 2018

Hvad: Hjertestarterdagen 2018
Hvor: Molslinjen, express færgen 3, Aarhus – Sjællands Odde
Hvornår: 16/10/18 – 10:45 – 18:00

Den 16. oktober 2018 er det Hjertestarterdag i Danmark og bliver for første gang markeret på globalt plan. Initiativet kommer fra EU-Parlamentet og bliver støttet af den internationale organisation ILCOR (International Liaison Committee on Resuscitation). I Danmark står Dansk Råd for Genoplivning og TrygFonden for femte år i træk bag dagen for at sætte genoplivning på dagsordenen. En lang række organisationer, virksomheder og frivillige går denne dag sammen, for at bidrage til dette formål. De afholder gratis aktiviteter og arrangementer rundt omkring i hele Danmark.

Gratis Førstehjælpskursus

First-8 har selvfølgelig meldt sig ind i kampen om at yde en ekstra indsats for at øge overlevelsesprocenten for folk der får hjertestop. Vi inviterer alle rejsende til at deltage i en sjov og lærerig dag på Molslinjen (Express færgen 3) mellem Aarhus og Sjællands Odde i efterårsferien d. 16 oktober.

Denne dag afholder vi gratis førstehjælpskurser til både børn og voksne. Vi har sendt et team af kompetente instruktører af sted til at demonstrere førstehjælp. Dette inkluderer hjertemassage, kunstigt åndedræt og introduktion til hvordan en hjertestarter fungerer. I vil derefter have mulighed for selv at prøve flere af disse tekniker på en dukke.

En sjov og lærerig dag

Førstehjælp kan for mange godt virke tungt og kedeligt, hvilket også gør det svære at huske, når det virkelig gælder. Derfor har vi valgt at tilbyde et program hvor både børn og voksne kan afprøve deres færdigheder i førstehjælp på vores dukker. På en storskærm kan deltagerne følge med i, hvordan de klarer sig og til sidst få en samlet score. De bedste deltagere i løbet af dagen vil have chancen for at vinde nogle fine præmier.

Vi kombinere det faglige med det sjove for at skabe opmærksomhed om hvor vigtigt det er at vide basal førstehjælp. Man behøver nemlig ikke være en verdensmester i førstehjælp for at redde et liv. Erfaring i basal hjerte-lunge-redning og hvordan man bruger en hjertestarter, kan være med til at gøre forskellen mellem liv og død.

Hjertestop udenfor hospitalet

De fleste hjertestop sker uden for hospitalet og den samlede overlevelse har i de sidste par år næsten oplevet en tredobling. Andelen af patienter der har modtaget hjertelungredning inden ankomst af ambulancen er også mere end tredoblet, hvilket er en yderst positiv tendens.

  • 4.000 danskere falder hvert år om af hjertestop uden for hospitalet.
  • Antallet af overlevende stiger fra 1 ud af 30 til 1 ud af 8 hvis vidner træder til og udøver førstehjælp.
  • Kun ca. 4,4 % af patienter får stød af en hjertestarter før ambulancen ankommer.

Vi håber at se jer på Molslinjen til en sjov og lærerig dag i hjertets tegn!

Hvis i gerne vil deltage i Hjertestarterdagen, men ikke befinder jer på denne rute, så kan i finde arrangementer i nærheden af jer på: www.genoplivning.dk