Hjertestop

  •  Hjertestop uden for hospital er en meget alvorlig tilstand med høj dødelighed.
  •  Det kan skyldes ekstrem hurtig eller manglende hjerterytme. Ved et stop pumper hjertet ikke længere blod rundt i kroppen. Det betyder, at kroppens organer ikke får ilt og derfor begynder at tage skade. De fleste vil få varige skader eller dø, hvis ikke de får hjælp   inden for få minutter.
  •   Efter 4-6 minutter begynder hjernen at dø. For hvert minut der går uden livreddende førstehjælp, reduceres chancen for at overleve med ca. 10 procent1.
  •   Går der 10 minutter, inden der gives livreddende førstehjælp, overlever kun ganske få.
  •   Heldigvis er det nemt og effektivt at give livreddende førstehjælp. Og patienten kan redde livet, hvis der så hurtigt som muligt gives basal genoplivning.Hjertestop uden for hospital
  •   Hvert år rammes ca. 3.500 mennesker i Danmark af stop uden for landets hospitaler2. Kun 8 procent overlever. Det svarer til, at 10 mennesker om dagen rammes af hjertestop uden for hospital i Danmark. Kun 1 overlever.
  •   Flere mænd end kvinder rammes af hjertestop uden for hospital. Den seneste opgørelse viser, at mænd udgør 64 procent af alle hjertestop uden for hospital, og kvinder udgør 36 procent af alle hjertestop uden for hospital
  •   Gennemsnitsalderen for personer, der rammes af hjertestop uden for hospital er 71 år for kvinder og 66 år for mænd

PROTEKTOR KRONPRINSESSE MARY

  •   Mænds chancer for 30 dages overlevelse er 50 procent større end kvinders5.
  •   I Hjerteforeningens seneste befolkningsundersøgelse  svarer en ud af 10 (11 procent), at de har været vidne til, at en person faldt om med hjertestop.
  •   Antallet af hjertestop varierer gennem året. Der ser ud til at være flere hjertestop i vintermånederne i december, januar og marts end i de andre måneder af året7.Om hjertestop og chancen for overlevelse
  •   Overlevelsen øges med 200-300 procent, hvis genoplivningen i forbindelse med hjertestop kommer i gang med det samme8.
  •   En helt ny opgørelse viser, at 30 dages overlevelsen er ca. fire gange større hos patienter, der får livreddende førstehjælp, inden ambulancens ankomst9.
  •   Overlevelse efter hjertestop uden for hospital afhænger af de fire led i overlevelseskæden: tidlig alarmering, tidlig livreddende førstehjælp, tidlig hjertestart (defibrillering) og tidlig avanceret behandling10.
  •   Genoprettelse af egen kredsløbsfunktion er den vigtigste præhospital faktor for 30 dages overlevelse efter hjertestop. Således havde 89 procent af de patienter, der overlevede dag 30, genoprettet kredsløbsfunktion ved ankomst til hospital. Og 49 procent af de patienter, som havde genoprettet deres kredsløb (ved ankomst til hospital), overlevede dag 3011.
  •   Et dansk studie viser, at patienter, der har overlevet hjertestop uden for hospital, har samme langtidsoverlevelse, som patienter, der har haft en blodprop i hjertet12.
  •   I Norge, hvor førstehjælp har været obligatorisk i folkeskoler siden 1950’erne, er chancen for at overleve et hjertestop tre gange så høj som i Danmark13.

Hvor mange dødsfald?

  •   I Danmark dør der næsten 55.000 personer om året i alt af bl.a. hjertekarsygdomme og kræft14.
  •   Ud af de 3.500 danskere, der rammes af hjertestop hvert år, dør mere end 3.200 inden for de første 30 dage efter hjertestoppet.Livreddende førstehjælp ved hjertestop uden for hospital
  •   Den seneste opgørelse viser, at kun 30 procent af de patienter, som rammes af hjertestop uden for hospital, får livreddende førstehjælp inden ankomst af ambulance15.
  •   Det svarer til, at kun tre ud af 10 får foretaget livreddende førstehjælp inden ankomst af ambulance. Over halvdelen (55 procent) får livreddende førstehjælp i Sverige16.Hvor sker hjertestop uden for hospital
  •   75 procent af alle hjertestop sker i hjemmet17.
  •   Hjertestop på hjemadressen udgør 74 procent af hjertestoppene ihovedstadsområdet, mod kun 66 i landområderne18.Civil status har betydning for overlevelsen
  •   Patienter, der er enlige eller tilhører en lavindkomstgruppe, har dårligere prognose for overlevelse end samlevende og gifte19.
  •   Færre patienter var enlige i landområderne i forhold til hovedstadsområdet (30 procent versus 51 procent)20.Hjertestop og brug af hjertestarter

 I kun 1 procent af alle hjertestoppene uden for hospital i Danmark blev der brugt en hjertestarter, før ambulancen nåede frem. Men for den enkelte patient havde det en positiv effekt på overlevelsen at blive stødt med en hjertestarter inden ankomst af ambulance21.

  •   Opsætning af hjertestartere har allerede internationalt vist sig at være særdeles effektiv, hvis de opsættes på steder, hvor store menneskemængder opholder sig. I Danmark er der ligeledes de senere år blevet opsat hjertestartere i både offentligt og private regi (www.hjertestarter.dk)22.
  •   Chancen for overlevelse stiger betydeligt, hvis der anvendes en hjertestarter (defibrillator). Studier har vist, at overlevelsen øges til 50-75 procent, hvis der gives hjertelungeredning i kombination med en hjertestarter inden for tre til fem minutter efter hjertestoppet23.Livreddende førstehjælp i Danmark24
  •   Førstehjælp i forbindelse med erhvervelse af kørekort er nu obligatorisk. Det betyder, at man skal gennemføre et syv timers kursus i færdselsrelateret førstehjælp, inden man kan få kørekortet.
  •   Førstehjælp er en obligatorisk del af folkeskolers færdselslære i Danmark. Men faget er timeløst, og undersøgelser viser, at kun omkring halvdelen af alle folkeskoler underviser i førstehjælp og hjertelungeredning.25Kort kursus i livreddende førstehjælp er effektivt

 Video, DVD samt anden elektronisk undervisning i basal genoplivning med minimal eller slet ingen inddragelse af instruktør af en varighed på under 30 minutter er lige så effektivt som de længerevarende kurser. Forskning har vist, at deltagerne umiddelbart efter det korte instruktionskursus, men også efter 3 måneder, er lige så gode til hjertelungeredning som deltagere på 4-6 timers førstehjælpskurser.

Nye guidelines for livreddende førstehjælp (hjertemassage og kunstigt åndedræt):

  •   Begynd hjertelungeredning, når en person er bevidstløs og ikke har normal vejrtrækning. Tryksted er midt på brystbenet
  •   Indblæsning varer et sekund (ikke som tidligere to sekunder)
  •   Giv 30 tryk og 2 indblæsninger (voksne og børn)
  •   Start med 30 tryk (ikke som tidligere 2 indblæsninger)
  •   52 procent vil helt sikkert bruge en hjertestarter og 35 procent vil måske bruge den. Kun syv procent vil ikke bruge en hjertestarter, hvis man oplevede et hjertestop, her primært fordi de ikke ved, hvordan man skal bruge den.
  •   Af dem, der svarer nej til, at de ville bruge en hjertestarter, svarer 72 procent, at de ikke ville vide, hvordan de skulle bruge en hjertestarter. Og 48 procent er bange for at gøre mere skade end gavn på personen med hjertestop.
  •   En ud af fem tror, at det kun er de særligt uddannede, der må betjene en hjertestarter.Myter om hjertestop og livreddende førstehjælpMYTE 1: Mere end halvdelen af dem, der rammes af hjertestop uden for hospital overleverSANDHED: Det er forkert. Hjertestop uden for hospital er en meget alvorlig tilstand med høj dødelighed. Kun en ud af 10, der rammes om dagen af hjertestop uden for hospital, overlever. Og i kun tre ud af 10 tilfælde bliver der givet livreddende førstehjælp inden ankomst af ambulance.MYTE 2: En person, der rammes af hjertestop overlever kun fem minutter eller derunderSANDHED: Nej, men for hvert minut, der går, reduceres muligheden for at overleve. Efter 4-6 minutter begynder hjernen at tage varig skade. For hvert minut, der går uden livreddende førstehjælp, reduceres chancen for at overleve med 10 procent. Går der 10 minutter inden hjælpen når frem, overlever kun ganske få. Derfor nytter det at give livreddende førstehjælp, inden hjælpen når frem. Og hvert minut betyder forskellen på liv og dødMYTE 3: Det er svært at lære livreddende førstehjælpSANDHED: Det er let at lære livreddende førstehjælp. På under en halv time kan du lære basal livreddende førstehjælp, og være med til at redde liv, hvis du er vidne til hjertestop.MYTE 4: Man skal lade de professionelle om at give livreddende førstehjælp ved hjertestop, fordi man risikerer at gøre mere skade end gavnSANDHED: Nej, det kan kun blive bedre. Hellere gøre noget, end ikke at gøre noget. Og for hvert minut, du gør noget, hvis en person falder om med hjertestop, øger du muligheden for, at personen kan forsætte sit hidtidige liv som kollega, forældre, ven, veninde, søster, bror, bedstefar og bedstemor.Om kampagnen ”Gør noget for hjertet”Gennem de næste fem år sætter Hjerteforeningen fokus på at få danskerne til at handle med budskabet ”Gør noget! og kampagnen ”Gør noget for hjertet”.

Kampagnen skal over en periode på fem år indsamle 15 mio. kroner til forskning i hjertestop og undervise 100.000 danskere i livreddende førstehjælp.

Vær med til at gøre noget og red liv: ”Gør noget for hjertet”!