Børn og forgiftning sker oftest i 1–3 års alderen. Små børn smager på det, de møder i deres omgivelser. Der er sjældent tale om indtagelse af store mængder, og derfor er risikoen for alvorlig forgiftning heldigvis lille.

Dog kan enkelte bær, planter, svampe, kemikalier, rengøringsmidler og medikamenter selv i mindre mængder være forbundet med risiko for forgiftning.

 

Det kan du gøre:

  • Undgå omhældning. Kemiske produkter, ukrudtsmidler, medicin og vitaminer bør ALTID opbevares i original emballage. Ved om hældning til anden emballage, fx sodavandsflaske, er der stor risiko for alvorlig forgiftning, fordi børn har tillid til flaskens indhold.
  • Hold altid kemikalier, ukrudtsmidler, medicin, jerntabletter og vita- miner uden for børns rækkevidde.
  • Brug kun produkter, som er beregnet til brug i hjemmet – typisk dem vi køber i supermarkedet. Opbevar aldrig produkter beregnet til industriel brug i hjemmet.
  • Opbevar ikke medicin i tasker, lommer, natborde eller pilleæsker, og lad ikke barnet lege med gæsters eller bedsteforældres tasker.
  • Sæt dig ind i, hvilke bær og planter der er i haven eller i stue- vinduet.

 

Hvis uheldet er ude

Selvom man gør alt, hvad man kan for at passe på, sker det alligevel, at børn kommer til skade.

Det kan du gøre:

  • Tag et førstehjælpskursus. Her bliver du klædt ordentligt på til at klare skader som fx mindre skoldnings- og forbrændingsskader, og du får viden om, hvordan du klarer større skader og giver livgivende førstehjælp.
  • Hav altid nummeret på vagtlægen, skadestuen og Giftlinjen lige ved hånden, fx på køleskabet eller indkodet i mobiltelefonen. Ring gerne, inden du tager af sted og medbring altid produktet, medicinglasset, emballagen, plantedele eller lignende, hvis du tager til lægen eller på skadestuen.
  • Ring til Giftlinjen 82 12 12 12 i tilfælde af akut forgiftning eller risiko for forgiftning. Giftlinjen er en landsdækkende telefonrådgivning, du kan ringe til hele døgnet og få råd og vejledning.
  • Ring 112 i tilfælde af en akut, livstruende situation – det gælder også ved forgiftninger.